May 8, 2012

Regeringen kan ikke tiltræde EU-traktaten om finanspagten.


Det politiske flertal på Christiansborg ser ud til at være ligeglad med advarslerne og modstanden imod EU's såkaldte finanspagt.


Regeringen kan ikke tiltræde EU-traktaten om finanspagten. 

Det politiske flertal på Christiansborg ser ud til at være ligeglad med
advarslerne og modstanden imod EU's såkaldte finanspagt.
Økonomer advarer mod den, en nyvalgte franske præsident er utilfreds med den, Poul Nyrup Rasmussen advarer imod den, store dele af den
europæiske fagbevægelse er imod den, i den danske fagbevægelse mumles der skeptisk imod den, og millioner af protesterende sydeuropæere og franske, selv Merkels tyske folk og østeuropæere, svenskere og danskere ved godt i deres skepsis, at Traktaten om en finanspagt er begyndelsen til styring af de europæiske landes nationalbudgetter efter tyske
spareprincipper. Der råbes og mumles imod Traktaten om finanspagten.
Men regeringen og folketingsflertallet kører på, som om regeringen kan tiltræde traktaten. Og folketinget har vedtaget den budgetlov, Danmark forpligter sig til at overholde for at kunne tiltræde og overholde Traktaten om finanspagten. I slutningen af denne måned vil flertallet tilsyneladende beslutte at tiltræde en traktat - uden folkeafstemning - der binder kommende folketing, når de skal vedtage finanslov.
Og så vil statsministeren skrive under på den kort før hendes ledelse af EU-formandskabet udløber. ”Moren har gjort sin pligt, moren kan gå!” 
Men hvis statsministeren tror hun kan skrive under, tager hun fejl. Eller også glemmer hun, at Danmark ikke kan tiltræde eurotraktaten på grund af
den uafsluttede grundlovssag om Lissabon-traktaten. Det gjorde
Folkeafstemningskomite 2010 EU-formandskabet og -medlemslandenes regeringer opmærksom på i februar i år.
Den verserende forfatningssag om Fogh Rasmussen-regeringens tiltrædelse af Lissabon-traktaten uden folkeafstemning rejser nemlig tvivl om, hvorvidt tiltrædelsen var/er gyldig eller ugyldig. Og i den retssag, som Østre Landsret afsiger dom i 15. juni, skal Østre Landsret skal tage stilling sagsøgernes to påstande:
- at regeringen ved stats- og udenrigsministeren, skal anerkende, at loven ”hvorved Danmark tiltræder Lissabon-traktaten af 13. december 2007, er vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet tiltrædelse er sket uden at følge den i grundlovens § 20 foreskrevne procedure”.
- og ”at den skete tiltrædelse af traktaten som følge heraf ikke er gyldig”.
Regeringen kræver ved sin advokat, kammeradvokaten, primært: frifindelse. Og hvis ikke regeringen frifindes så sekundært, at ”Retsvirkningerne af landsrettens dom udskydes, indtil Folketinget og regeringen har haft mulighed for at gennemføre en procedure efter grundlovens §20, stk.2”.
Regeringen forsøger at tage højde for, at tiltrædelsen muligvis er sket i modstrid med grundloven. 
I forhold til spørgsmålet om en eventuel dansk tiltrædelse af Traktaten om finanspagten har sagsøgernes 2. påstand - at tiltrædelsen af Lissabontraktaten er ugyldig - betydning. For flere steder i Traktaten om finanspagten henvises der til artikler i EU's traktatgrundlag i Lissabon-traktaten. Det vil sige, at Traktaten om finanspagten forudsætter Lissabon-traktaten. Og
hvis tiltrædelsen af Lissabon-traktaten er ugyldig, kan regeringen ikke på Danmarks vegne tiltræde Traktaten om finanspagten. Danmark kan ikke tiltræde den, medmindre tiltrædelsen af dens forudsætning, Lissabon-traktaten, er gyldig.
Det vil sige, at lige så længe der på grund af grundlovssagen om
Lissabon-traktaten er tvivl om, hvorvidt tiltrædelsen af Lissabon-traktaten i 2008 var/er gyldig eller ugyldig – indtil den endelige dom foreligger – kan regeringen ikke tiltræde Traktaten om finanspagten, uden at der er basis for en retssag om tiltrædelsens gyldighed.
Det antydede Folkeafstemningskomite2010, der støtter retssagen om Lissabontraktaten, allerede i en pressemeddelelse 8. december 2011 til
regeringen, Folketinget og Det europæiske Råd plus offentligheden i
ind- og udland i anledning af EU-topmødet i december. Og igen den 7.
februar har komiteen skitseret problemet over for EU-formandskabet og EU-landenes regeringer og befolkninger i en dansk-, engelsk-, fransk- og tysksproget pressemeddelelse, der gennemgår hovedindholdet i den danske retssag om Lissabon-traktaten og munder ud i følgende konklusion, at ”--- EU i indeværende halvår ledes af et medlemsland med et betvivlet og uafklaret forhold til EU’s traktatgrundlag”.
Det skal tilføjes, at afgørelsen af om tiltrædelsen af Lissabon-traktaten var/er gyldig eller ugyldig ikke nødvendigvis falder den 15. juni. Måske
først engang i Højesteret. Indtil da kan Traktaten om finanspagten ikke tiltrædes af forfatnings- og statsretlige grunde.

Helge Rørtoft-Madsen
sagsøger og medlem af Folkeafstemningskomite2010s styrelse

Det politiske flertal på Christiansborg ser ud til at være ligeglad med advarslerne og modstanden imod EU's såkaldte finanspagt.

Økonomer advarer mod den, en nyvalgte franske præsident er utilfreds med den, Poul Nyrup Rasmussen advarer imod den, store dele af den europæiske fagbevægelse er imod den, i den danske fagbevægelse mumles der skeptisk imod den, og millioner af protesterende sydeuropæere og franske, selv Merkels tyske folk og østeuropæere, svenskere og danskere ved godt i deres skepsis, at Traktaten om en finanspagt er begyndelsen til styring af de europæiske landes nationalbudgetter efter tyske
spareprincipper. Der råbes og mumles imod Traktaten om finanspagten.

Men regeringen og folketingsflertallet kører på, som om regeringen kan tiltræde traktaten. Og folketinget har vedtaget den budgetlov, Danmark forpligter sig til at overholde for at kunne tiltræde og overholde Traktaten om finanspagten. I slutningen af denne måned vil flertallet tilsyneladende beslutte at tiltræde en traktat - uden folkeafstemning - der binder kommende folketing, når de skal vedtage finanslov.

Og så vil statsministeren skrive under på den kort før hendes ledelse af EU-formandskabet udløber. ”Moren har gjort sin pligt, moren kan gå!”

Men hvis statsministeren tror hun kan skrive under, tager hun fejl. Eller også glemmer hun, at Danmark ikke kan tiltræde eurotraktaten på grund af den uafsluttede grundlovssag om Lissabon-traktaten. Det gjorde Folkeafstemningskomite 2010 EU-formandskabet og -medlemslandenes regeringer opmærksom på i februar i år.

Den verserende forfatningssag om Fogh Rasmussen-regeringens tiltrædelse af Lissabon-traktaten uden folkeafstemning rejser nemlig tvivl om, hvorvidt tiltrædelsen var/er gyldig eller ugyldig. Og i den retssag, som Østre Landsret afsiger dom i 15. juni, skal Østre Landsret skal tage stilling sagsøgernes to påstande:

- at regeringen ved stats- og udenrigsministeren, skal anerkende, at loven ”hvorved Danmark tiltræder Lissabon-traktaten af 13. december 2007, er vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet tiltrædelse er sket uden at følge den i grundlovens § 20 foreskrevne procedure”.

- og ”at den skete tiltrædelse af traktaten som følge heraf ikke er gyldig”.

Regeringen kræver ved sin advokat, kammeradvokaten, primært: frifindelse. Og hvis ikke regeringen frifindes så sekundært, at ”Retsvirkningerne af landsrettens dom udskydes, indtil Folketinget og regeringen har haft mulighed for at gennemføre en procedure efter grundlovens §20, stk.2”.

Regeringen forsøger at tage højde for, at tiltrædelsen muligvis er sket i modstrid med grundloven.

I forhold til spørgsmålet om en eventuel dansk tiltrædelse af Traktaten om finanspagten har sagsøgernes 2. påstand - at tiltrædelsen af Lissabontraktaten er ugyldig - betydning. For flere steder i Traktaten om finanspagten henvises der til artikler i EU's traktatgrundlag i Lissabon-traktaten. Det vil sige, at Traktaten om finanspagten forudsætter Lissabon-traktaten. Og
hvis tiltrædelsen af Lissabon-traktaten er ugyldig, kan regeringen ikke på Danmarks vegne tiltræde Traktaten om finanspagten. Danmark kan ikke tiltræde den, medmindre tiltrædelsen af dens forudsætning, Lissabon-traktaten, er gyldig.

Det vil sige, at lige så længe der på grund af grundlovssagen om  Lissabon-traktaten er tvivl om, hvorvidt tiltrædelsen af Lissabon-traktaten i 2008 var/er gyldig eller ugyldig – indtil den endelige dom foreligger – kan regeringen ikke tiltræde Traktaten om finanspagten, uden at der er basis for en retssag om tiltrædelsens gyldighed.

Det antydede Folkeafstemningskomite2010, der støtter retssagen om Lissabontraktaten, allerede i en pressemeddelelse 8. december 2011 til regeringen, Folketinget og Det europæiske Råd plus offentligheden i ind- og udland i anledning af EU-topmødet i december. Og igen den 7. februar har komiteen skitseret problemet over for EU-formandskabet og EU-landenes regeringer og befolkninger i en dansk-, engelsk-, fransk- og tysksproget pressemeddelelse, der gennemgår hovedindholdet i den danske retssag om Lissabon-traktaten og munder ud i følgende konklusion, at ”--- EU i indeværende halvår ledes af et medlemsland med et betvivlet og uafklaret forhold til EU’s traktatgrundlag”.

Det skal tilføjes, at afgørelsen af om tiltrædelsen af Lissabon-traktaten var/er gyldig eller ugyldig ikke nødvendigvis falder den 15. juni. Måske først engang i Højesteret. Indtil da kan Traktaten om finanspagten ikke tiltrædes af forfatnings- og statsretlige grunde.

Helge Rørtoft-Madsen
sagsøger og medlem af Folkeafstemningskomite2010s styrelse