Var det grundlovsbrud – ja måske?
I størstedelen af pressen kan man i dag (21/2-13) læse, at stats- og udenrigsministrene blev frifundet ved Højesterets dom i går den 20. februar. Det begrundes med, at Højesteret hævder, at der ikke blev begået grundlovsbrud, da Lissabon-traktaten blev besluttet tiltrådt på grundlag af almindeligt flertal i Folketinget.
Men forholder det sig, som størstedelen af pressen skriver? Nej ikke hvis man læser dommen grundigt nok.

læs mere

Højesteret frifinder statsministeren og udenrigsministeren i sagen om Danmarks tiltræ­delse af Lissabon-traktaten

Læs dommen






*

HVEM HAR RET? – REGERINGEN ELLER 30 BORGERE?

ONSDAG DEN 20. FEBRUAR KL. 12.00 afsiger Højesteret den endelige dom i grundlovssagen om Lissabon-traktaten.

Modparterne i grundlovssagen om Lissabon-traktaten - 30 borgere imod regeringen - har nu talt deres sidste ord i Højesteret før dommen. De 30 sagsøgere/appellanter suppleret af Folkeafstemningskomite2010s ”intervention” i sagen med støtte i 2504 andre borgere som ”biintervenienter”.

Professor Ole Krarup fik det sidste ord i Højesteret og udtalte, at:

”Den dom Højesteret skal afsige, er en retshistorisk dom, fordi spørgsmålet om hvad der nødvendiggør at man skal følge grundlovens § 20, aldrig før har været prøvet i dansk ret. Højesterets dom må endvidere imødeses i spænding og med stor interesse, fordi dommen ikke alene kan få betydning for fremtidig anvendelsen af § 20, men også for befolkningen og det danske demokrati”.

...læs mere


*

 

Velkommen til i alt 2504 støttepersoner

Via internettet blev der samlet 2358 underskrifter ind, når man dertil lægger Folkeafstemningskomiteens medlemmer, fjerner dubletter og mangelfulde poster, så ender det på 2504 personer, der har valgt at stille sig bag de oprindelige sagsøgere som såkaldte "biintervienter".

*

BLIV MEDLEM
Det er nu ikke længere muligt at melde sig på som støtteperson, men det er tilgengæld stadig muligt (og anbefalelsesværdigt) at blive medlem af Folkeafstemningskomitéen 2010 - uden hvem der ikke ville have været nogen Højesteretsag om lovligheden af den danske tiltrædelse af Lissabon-traktaten.

Det koster 100 kr, der skal indbetales til reg.nr. 0400, konto nr. 4015344844. Benyt denne formular for at oplyse navn mv

Støttebeløb modtages også meget gerne på samme konto - der er stadig brug for midler til oplysning om hvad Højesteretssagen ender med.

*

Læs denne kronik "Det drejer sig om grundlaget for vores demokrati" - som ingen af de store dagblade har villet bringe

*

Niels Hausgaard, sanger og entertainer, om Lissabonsagen og bruddet på Grundloven

 

Her fortæller Ole Krarup, talsmand for folkeafstemningskomite 2010, lidt om baggrunden for "Lissabonsagen" og hvorfor det er vigtigt at melde sig som støtteperson inden sagen kommer for Højesteret d. 21.-22. januar 2013.


 

ØSTRE LANDSRETS DOM APPELLERES TIL HØJESTERET

30 sagsøgere har nu appelleret Østre Landsrets dom af 15. juni til bedømmelse i Højesteret.

Sagen kommer til mundtlig forhandling i Højesteret den 21. og 22. januar 2013, og nogen tid derefter afsiger Højesteret den endelige dom i sagen.

[læs mere her]

*

14. december 2012 - Appelanternes påstandsdokument og sammenfattende processkrift [pdf]

*

Var Danmarks tiltrædelse af Lissabontraktaten i strid med grundloven?

VK-regeringen tiltrådte EU´s vidtgående Lissabon-traktat uden den folkeafstemning, Grundloven kræver, når vi afgiver selvbestemmelsesret.

En kreds af borgere har ved Højesterets dom fået medhold i at have ret til domstolenes afgørelse af, om det gik rigtigt til.


Følg sagen her eller meld dig ind i støtteforeningen Folkeafstemningskomité 2010.

Læs mere om retssagens hovedpunkter.

 

 

 

 


Seneste nyt

Aug 23, 2012
30 sagsøgere har nu appelleret Østre Landsrets dom af 15. juni til bedømmelse i Højesteret.

Jun 15, 2012

Østre Landsret afsiger dom i Lissabon-sagen


Jun 11, 2012
HISTORISK DOM I ØSTRE LANDSRET
Pressemeddelelse

May 8, 2012

Det politiske flertal på Christiansborg ser ud til at være ligeglad med advarslerne og modstanden imod EU's såkaldte finanspagt.


Regeringen kan ikke tiltræde EU-traktaten om finanspagten. 

Det politiske flertal på Christiansborg ser ud til at være ligeglad med
advarslerne og modstanden imod EU's såkaldte finanspagt.
Økonomer advarer mod den, en nyvalgte franske præsident er utilfreds med den, Poul Nyrup Rasmussen advarer imod den, store dele af den
europæiske fagbevægelse er imod den, i den danske fagbevægelse mumles der skeptisk imod den, og millioner af protesterende sydeuropæere og franske, selv Merkels tyske folk og østeuropæere, svenskere og danskere ved godt i deres skepsis, at Traktaten om en finanspagt er begyndelsen til styring af de europæiske landes nationalbudgetter efter tyske
spareprincipper. Der råbes og mumles imod Traktaten om finanspagten.
Men regeringen og folketingsflertallet kører på, som om regeringen kan tiltræde traktaten. Og folketinget har vedtaget den budgetlov, Danmark forpligter sig til at overholde for at kunne tiltræde og overholde Traktaten om finanspagten. I slutningen af denne måned vil flertallet tilsyneladende beslutte at tiltræde en traktat - uden folkeafstemning - der binder kommende folketing, når de skal vedtage finanslov.
Og så vil statsministeren skrive under på den kort før hendes ledelse af EU-formandskabet udløber. ”Moren har gjort sin pligt, moren kan gå!” 
Men hvis statsministeren tror hun kan skrive under, tager hun fejl. Eller også glemmer hun, at Danmark ikke kan tiltræde eurotraktaten på grund af
den uafsluttede grundlovssag om Lissabon-traktaten. Det gjorde
Folkeafstemningskomite 2010 EU-formandskabet og -medlemslandenes regeringer opmærksom på i februar i år.
Den verserende forfatningssag om Fogh Rasmussen-regeringens tiltrædelse af Lissabon-traktaten uden folkeafstemning rejser nemlig tvivl om, hvorvidt tiltrædelsen var/er gyldig eller ugyldig. Og i den retssag, som Østre Landsret afsiger dom i 15. juni, skal Østre Landsret skal tage stilling sagsøgernes to påstande:
- at regeringen ved stats- og udenrigsministeren, skal anerkende, at loven ”hvorved Danmark tiltræder Lissabon-traktaten af 13. december 2007, er vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet tiltrædelse er sket uden at følge den i grundlovens § 20 foreskrevne procedure”.
- og ”at den skete tiltrædelse af traktaten som følge heraf ikke er gyldig”.
Regeringen kræver ved sin advokat, kammeradvokaten, primært: frifindelse. Og hvis ikke regeringen frifindes så sekundært, at ”Retsvirkningerne af landsrettens dom udskydes, indtil Folketinget og regeringen har haft mulighed for at gennemføre en procedure efter grundlovens §20, stk.2”.
Regeringen forsøger at tage højde for, at tiltrædelsen muligvis er sket i modstrid med grundloven. 
I forhold til spørgsmålet om en eventuel dansk tiltrædelse af Traktaten om finanspagten har sagsøgernes 2. påstand - at tiltrædelsen af Lissabontraktaten er ugyldig - betydning. For flere steder i Traktaten om finanspagten henvises der til artikler i EU's traktatgrundlag i Lissabon-traktaten. Det vil sige, at Traktaten om finanspagten forudsætter Lissabon-traktaten. Og
hvis tiltrædelsen af Lissabon-traktaten er ugyldig, kan regeringen ikke på Danmarks vegne tiltræde Traktaten om finanspagten. Danmark kan ikke tiltræde den, medmindre tiltrædelsen af dens forudsætning, Lissabon-traktaten, er gyldig.
Det vil sige, at lige så længe der på grund af grundlovssagen om
Lissabon-traktaten er tvivl om, hvorvidt tiltrædelsen af Lissabon-traktaten i 2008 var/er gyldig eller ugyldig – indtil den endelige dom foreligger – kan regeringen ikke tiltræde Traktaten om finanspagten, uden at der er basis for en retssag om tiltrædelsens gyldighed.
Det antydede Folkeafstemningskomite2010, der støtter retssagen om Lissabontraktaten, allerede i en pressemeddelelse 8. december 2011 til
regeringen, Folketinget og Det europæiske Råd plus offentligheden i
ind- og udland i anledning af EU-topmødet i december. Og igen den 7.
februar har komiteen skitseret problemet over for EU-formandskabet og EU-landenes regeringer og befolkninger i en dansk-, engelsk-, fransk- og tysksproget pressemeddelelse, der gennemgår hovedindholdet i den danske retssag om Lissabon-traktaten og munder ud i følgende konklusion, at ”--- EU i indeværende halvår ledes af et medlemsland med et betvivlet og uafklaret forhold til EU’s traktatgrundlag”.
Det skal tilføjes, at afgørelsen af om tiltrædelsen af Lissabon-traktaten var/er gyldig eller ugyldig ikke nødvendigvis falder den 15. juni. Måske
først engang i Højesteret. Indtil da kan Traktaten om finanspagten ikke tiltrædes af forfatnings- og statsretlige grunde.

Helge Rørtoft-Madsen
sagsøger og medlem af Folkeafstemningskomite2010s styrelse

Mar 10, 2012
Den 12. marts 2012 hhv. kl. 17-19.00 og 19.30 i Forsamlingshuset på Onkel Dannys Plads, Halmtorvet 13 C, København.

Feb 7, 2012

Med denne henvendelse gør vi EU-formandskabet og medlemslandenes regeringer og befolkninger opmærksom på et hidtil fortiet problem, der vil kunne vanskeliggøre formandsfunktionen for den danske regering i forhold til de aktuelle alvorlige EU-problemer.


Feb 3, 2012
Folkeafstemningskomite 2010 opfordrer alle til at støtte det demokratiske krav om en folkeafstemning med deres under-skrift til underskrift-indsamlingen arrangeret af Folkebevægelsen mod EU.

Jan 25, 2012
Den sidste af Ib Spang Olsens flere hundreder plakater er og bliver nu efter hans død den, han nåede at tegne og tilegne til oplysning om den verserende grundlovssag om Lissabontraktaten, han var medsagsøger i.

Dec 8, 2011
I morgen starter EU sit topmøde. Med Euro-krisen er der en lang og vigtig dagsorden.

Jun 3, 2011
Grundlovsmøde om demokratiets tilstand og grundlovssagen om Lissabon-traktaten.

Mar 16, 2011
Den herskende tvivl betyder, at der ikke kan udskrives folkeafstemninger om de fire danske undtagelser, så længe usikkerheden om tiltrædelsen af Lissabon-traktaten ikke er afklaret.

Jan 20, 2011
Politiken mener, at »Danmarks suverænitet er uantastet«. Men flertalsafgørelser betyder, at den danske regering ikke fremover - som før Lissabontraktaten - har mulighed for at modsætte sig - og dermed hindre - en ministerrådsafgørelse.

Jan 11, 2011
Efter 2 ½ års tovtrækkeri mellem regeringen og os afgjorde Højesteret i dag, at vi 35 personer på befolkningens vegne kan få domstolenes afgørelse af, om regeringen begik grundlovsbrud ved at tiltræde Lissabon-traktaten uden folkeafstemning eller mindst 5/6 flertal i folketinget

Jun 14, 2010
Statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller stævnes af 30 engagerede borgere. Ole Krarup. 14.06.10

Oct 15, 2008

Fra Ole Krarup (15.10.09) som svar på statsadvokatens afvisningspåstand i svarskrift af 24.09.10

 

Det politiske flertal på Christiansborg ser ud til at være ligeglad med advarslerne og modstanden imod EU's såkaldte finanspagt.

Men regeringen og folketingsflertallet kører på, som om regeringen kan tiltræde traktaten. Og folketinget har vedtaget den budgetlov, Danmark forpligter sig til at overholde for at kunne tiltræde og overholde Traktaten om finanspagten. I slutningen af denne måned vil flertallet tilsyneladende beslutte at tiltræde en traktat - uden folkeafstemning - der binder kommende folketing, når de skal vedtage finanslov.

Men hvis statsministeren tror hun kan skrive under, tager hun fejl. Eller også glemmer hun, at Danmark ikke kan tiltræde eurotraktaten på grund af den uafsluttede grundlovssag om Lissabon-traktaten. Det gjorde Folkeafstemningskomite 2010 EU-formandskabet og -medlemslandenes regeringer opmærksom på i februar i år.

Regeringen kan ikke tiltræde EU-traktaten om finanspagten. 

Det politiske flertal på Christiansborg ser ud til at være ligeglad med
advarslerne og modstanden imod EU's såkaldte finanspagt.
Økonomer advarer mod den, en nyvalgte franske præsident er utilfreds med den, Poul Nyrup Rasmussen advarer imod den, store dele af den
europæiske fagbevægelse er imod den, i den danske fagbevægelse mumles der skeptisk imod den, og millioner af protesterende sydeuropæere og franske, selv Merkels tyske folk og østeuropæere, svenskere og danskere ved godt i deres skepsis, at Traktaten om en finanspagt er begyndelsen til styring af de europæiske landes nationalbudgetter efter tyske
spareprincipper. Der råbes og mumles imod Traktaten om finanspagten.
Men regeringen og folketingsflertallet kører på, som om regeringen kan tiltræde traktaten. Og folketinget har vedtaget den budgetlov, Danmark forpligter sig til at overholde for at kunne tiltræde og overholde Traktaten om finanspagten. I slutningen af denne måned vil flertallet tilsyneladende beslutte at tiltræde en traktat - uden folkeafstemning - der binder kommende folketing, når de skal vedtage finanslov.
Og så vil statsministeren skrive under på den kort før hendes ledelse af EU-formandskabet udløber. ”Moren har gjort sin pligt, moren kan gå!” 
Men hvis statsministeren tror hun kan skrive under, tager hun fejl. Eller også glemmer hun, at Danmark ikke kan tiltræde eurotraktaten på grund af
den uafsluttede grundlovssag om Lissabon-traktaten. Det gjorde
Folkeafstemningskomite 2010 EU-formandskabet og -medlemslandenes regeringer opmærksom på i februar i år.
Den verserende forfatningssag om Fogh Rasmussen-regeringens tiltrædelse af Lissabon-traktaten uden folkeafstemning rejser nemlig tvivl om, hvorvidt tiltrædelsen var/er gyldig eller ugyldig. Og i den retssag, som Østre Landsret afsiger dom i 15. juni, skal Østre Landsret skal tage stilling sagsøgernes to påstande:
- at regeringen ved stats- og udenrigsministeren, skal anerkende, at loven ”hvorved Danmark tiltræder Lissabon-traktaten af 13. december 2007, er vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet tiltrædelse er sket uden at følge den i grundlovens § 20 foreskrevne procedure”.
- og ”at den skete tiltrædelse af traktaten som følge heraf ikke er gyldig”.
Regeringen kræver ved sin advokat, kammeradvokaten, primært: frifindelse. Og hvis ikke regeringen frifindes så sekundært, at ”Retsvirkningerne af landsrettens dom udskydes, indtil Folketinget og regeringen har haft mulighed for at gennemføre en procedure efter grundlovens §20, stk.2”.
Regeringen forsøger at tage højde for, at tiltrædelsen muligvis er sket i modstrid med grundloven. 
I forhold til spørgsmålet om en eventuel dansk tiltrædelse af Traktaten om finanspagten har sagsøgernes 2. påstand - at tiltrædelsen af Lissabontraktaten er ugyldig - betydning. For flere steder i Traktaten om finanspagten henvises der til artikler i EU's traktatgrundlag i Lissabon-traktaten. Det vil sige, at Traktaten om finanspagten forudsætter Lissabon-traktaten. Og
hvis tiltrædelsen af Lissabon-traktaten er ugyldig, kan regeringen ikke på Danmarks vegne tiltræde Traktaten om finanspagten. Danmark kan ikke tiltræde den, medmindre tiltrædelsen af dens forudsætning, Lissabon-traktaten, er gyldig.
Det vil sige, at lige så længe der på grund af grundlovssagen om
Lissabon-traktaten er tvivl om, hvorvidt tiltrædelsen af Lissabon-traktaten i 2008 var/er gyldig eller ugyldig – indtil den endelige dom foreligger – kan regeringen ikke tiltræde Traktaten om finanspagten, uden at der er basis for en retssag om tiltrædelsens gyldighed.
Det antydede Folkeafstemningskomite2010, der støtter retssagen om Lissabontraktaten, allerede i en pressemeddelelse 8. december 2011 til
regeringen, Folketinget og Det europæiske Råd plus offentligheden i
ind- og udland i anledning af EU-topmødet i december. Og igen den 7.
februar har komiteen skitseret problemet over for EU-formandskabet og EU-landenes regeringer og befolkninger i en dansk-, engelsk-, fransk- og tysksproget pressemeddelelse, der gennemgår hovedindholdet i den danske retssag om Lissabon-traktaten og munder ud i følgende konklusion, at ”--- EU i indeværende halvår ledes af et medlemsland med et betvivlet og uafklaret forhold til EU’s traktatgrundlag”.
Det skal tilføjes, at afgørelsen af om tiltrædelsen af Lissabon-traktaten var/er gyldig eller ugyldig ikke nødvendigvis falder den 15. juni. Måske
først engang i Højesteret. Indtil da kan Traktaten om finanspagten ikke tiltrædes af forfatnings- og statsretlige grunde.

Helge Rørtoft-Madsen
sagsøger og medlem af Folkeafstemningskomite2010s styrelse