Var det grundlovsbrud – ja måske? I størstedelen af pressen kan man i dag (21/2-13) læse, at stats- og udenrigsministrene blev frifundet ved Højesterets dom i går den 20. februar. Det begrundes med, at Højesteret hævder, at der ikke blev begået grundlovsbrud, da Lissabon-traktaten blev besluttet tiltrådt på grundlag af almindeligt flertal i Folketinget. Men forholder det sig, som størstedelen af pressen skriver? Nej ikke hvis man læser dommen grundigt nok.
ONSDAG DEN 20. FEBRUAR KL. 12.00 afsiger Højesteret den endelige dom i grundlovssagen om Lissabon-traktaten.
Modparterne i grundlovssagen om Lissabon-traktaten - 30 borgere imod regeringen - har nu talt deres sidste ord i Højesteret før dommen. De 30 sagsøgere/appellanter suppleret af Folkeafstemningskomite2010s ”intervention” i sagen med støtte i 2504 andre borgere som ”biintervenienter”.
Professor Ole Krarup fik det sidste ord i Højesteret og udtalte, at:
”Den dom Højesteret skal afsige, er en retshistorisk dom, fordi spørgsmålet om hvad der nødvendiggør at man skal følge grundlovens § 20, aldrig før har været prøvet i dansk ret. Højesterets dom må endvidere imødeses i spænding og med stor interesse, fordi dommen ikke alene kan få betydning for fremtidig anvendelsen af § 20, men også for befolkningen og det danske demokrati”.
Via internettet blev der samlet 2358 underskrifter ind, når man dertil lægger Folkeafstemningskomiteens medlemmer, fjerner dubletter og mangelfulde poster, så ender det på 2504 personer, der har valgt at stille sig bag de oprindelige sagsøgere som såkaldte "biintervienter".
*
BLIV MEDLEM Det er nu ikke længere muligt at melde sig på som støtteperson, men det er tilgengæld stadig muligt (og anbefalelsesværdigt) at blive medlem af Folkeafstemningskomitéen 2010 - uden hvem der ikke ville have været nogen Højesteretsag om lovligheden af den danske tiltrædelse af Lissabon-traktaten.
Niels Hausgaard, sanger og entertainer, om Lissabonsagen og bruddet på Grundloven
Her fortæller Ole Krarup, talsmand for folkeafstemningskomite 2010, lidt om baggrunden for "Lissabonsagen" og hvorfor det er vigtigt at melde sig som støtteperson inden sagen kommer for Højesteret d. 21.-22. januar 2013.
ØSTRE LANDSRETS DOM APPELLERES TIL HØJESTERET
30 sagsøgere har nu appelleret Østre Landsrets dom af 15. juni til bedømmelse i Højesteret.
Sagen kommer til mundtlig forhandling i Højesteret den 21. og 22. januar 2013, og nogen tid derefter afsiger Højesteret den endelige dom i sagen.
Det politiske flertal på Christiansborg ser ud til at være ligeglad med advarslerne og modstanden imod EU's såkaldte finanspagt.
Regeringen kan ikke tiltræde EU-traktaten om finanspagten.
Det politiske flertal på Christiansborg ser ud til at være ligeglad med advarslerne og modstanden imod EU's såkaldte finanspagt. Økonomer advarer mod den, en nyvalgte franske præsident er utilfreds med den, Poul Nyrup Rasmussen advarer imod den, store dele af den europæiske fagbevægelse er imod den, i den danske fagbevægelse mumles der skeptisk imod den, og millioner af protesterende sydeuropæere og franske, selv Merkels tyske folk og østeuropæere, svenskere og danskere ved godt i deres skepsis, at Traktaten om en finanspagt er begyndelsen til styring af de europæiske landes nationalbudgetter efter tyske spareprincipper. Der råbes og mumles imod Traktaten om finanspagten. Men regeringen og folketingsflertallet kører på, som om regeringen kan tiltræde traktaten. Og folketinget har vedtaget den budgetlov, Danmark forpligter sig til at overholde for at kunne tiltræde og overholde Traktaten om finanspagten. I slutningen af denne måned vil flertallet tilsyneladende beslutte at tiltræde en traktat - uden folkeafstemning - der binder kommende folketing, når de skal vedtage finanslov. Og så vil statsministeren skrive under på den kort før hendes ledelse af EU-formandskabet udløber. ”Moren har gjort sin pligt, moren kan gå!” Men hvis statsministeren tror hun kan skrive under, tager hun fejl. Eller også glemmer hun, at Danmark ikke kan tiltræde eurotraktaten på grund af den uafsluttede grundlovssag om Lissabon-traktaten. Det gjorde Folkeafstemningskomite 2010 EU-formandskabet og -medlemslandenes regeringer opmærksom på i februar i år. Den verserende forfatningssag om Fogh Rasmussen-regeringens tiltrædelse af Lissabon-traktaten uden folkeafstemning rejser nemlig tvivl om, hvorvidt tiltrædelsen var/er gyldig eller ugyldig. Og i den retssag, som Østre Landsret afsiger dom i 15. juni, skal Østre Landsret skal tage stilling sagsøgernes to påstande: - at regeringen ved stats- og udenrigsministeren, skal anerkende, at loven ”hvorved Danmark tiltræder Lissabon-traktaten af 13. december 2007, er vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet tiltrædelse er sket uden at følge den i grundlovens § 20 foreskrevne procedure”. - og ”at den skete tiltrædelse af traktaten som følge heraf ikke er gyldig”. Regeringen kræver ved sin advokat, kammeradvokaten, primært: frifindelse. Og hvis ikke regeringen frifindes så sekundært, at ”Retsvirkningerne af landsrettens dom udskydes, indtil Folketinget og regeringen har haft mulighed for at gennemføre en procedure efter grundlovens §20, stk.2”. Regeringen forsøger at tage højde for, at tiltrædelsen muligvis er sket i modstrid med grundloven. I forhold til spørgsmålet om en eventuel dansk tiltrædelse af Traktaten om finanspagten har sagsøgernes 2. påstand - at tiltrædelsen af Lissabontraktaten er ugyldig - betydning. For flere steder i Traktaten om finanspagten henvises der til artikler i EU's traktatgrundlag i Lissabon-traktaten. Det vil sige, at Traktaten om finanspagten forudsætter Lissabon-traktaten. Og hvis tiltrædelsen af Lissabon-traktaten er ugyldig, kan regeringen ikke på Danmarks vegne tiltræde Traktaten om finanspagten. Danmark kan ikke tiltræde den, medmindre tiltrædelsen af dens forudsætning, Lissabon-traktaten, er gyldig. Det vil sige, at lige så længe der på grund af grundlovssagen om Lissabon-traktaten er tvivl om, hvorvidt tiltrædelsen af Lissabon-traktaten i 2008 var/er gyldig eller ugyldig – indtil den endelige dom foreligger – kan regeringen ikke tiltræde Traktaten om finanspagten, uden at der er basis for en retssag om tiltrædelsens gyldighed. Det antydede Folkeafstemningskomite2010, der støtter retssagen om Lissabontraktaten, allerede i en pressemeddelelse 8. december 2011 til regeringen, Folketinget og Det europæiske Råd plus offentligheden i ind- og udland i anledning af EU-topmødet i december. Og igen den 7. februar har komiteen skitseret problemet over for EU-formandskabet og EU-landenes regeringer og befolkninger i en dansk-, engelsk-, fransk- og tysksproget pressemeddelelse, der gennemgår hovedindholdet i den danske retssag om Lissabon-traktaten og munder ud i følgende konklusion, at ”--- EU i indeværende halvår ledes af et medlemsland med et betvivlet og uafklaret forhold til EU’s traktatgrundlag”. Det skal tilføjes, at afgørelsen af om tiltrædelsen af Lissabon-traktaten var/er gyldig eller ugyldig ikke nødvendigvis falder den 15. juni. Måske først engang i Højesteret. Indtil da kan Traktaten om finanspagten ikke tiltrædes af forfatnings- og statsretlige grunde.
Helge Rørtoft-Madsen sagsøger og medlem af Folkeafstemningskomite2010s styrelse
Med denne henvendelse gør vi EU-formandskabet og medlemslandenes regeringer og befolkninger opmærksom på et hidtil fortiet problem, der vil kunne vanskeliggøre formandsfunktionen for den danske regering i forhold til de aktuelle alvorlige EU-problemer.
Folkeafstemningskomite 2010 opfordrer alle til at støtte det demokratiske krav om en folkeafstemning med deres under-skrift til underskrift-indsamlingen arrangeret af Folkebevægelsen mod EU.
Den sidste af Ib Spang Olsens flere hundreder plakater er og bliver nu efter hans død den, han nåede at tegne og tilegne til oplysning om den verserende grundlovssag om Lissabontraktaten, han var medsagsøger i.
Den herskende tvivl betyder, at der ikke kan udskrives folkeafstemninger om de fire danske undtagelser, så længe usikkerheden om tiltrædelsen af Lissabon-traktaten ikke er afklaret.
Politiken mener, at »Danmarks suverænitet er uantastet«. Men flertalsafgørelser betyder, at den danske regering ikke fremover - som før Lissabontraktaten - har mulighed for at modsætte sig - og dermed hindre - en ministerrådsafgørelse.
Efter 2 ½ års tovtrækkeri mellem regeringen og os afgjorde Højesteret i dag, at vi 35 personer på befolkningens vegne kan få domstolenes afgørelse af, om regeringen begik grundlovsbrud ved at tiltræde Lissabon-traktaten uden folkeafstemning eller mindst 5/6 flertal i folketinget
Det politiske flertal på Christiansborg ser ud til at være ligeglad med advarslerne og modstanden imod EU's såkaldte finanspagt.
Men regeringen og folketingsflertallet kører på, som om regeringen kan tiltræde traktaten. Og folketinget har vedtaget den budgetlov, Danmark forpligter sig til at overholde for at kunne tiltræde og overholde Traktaten om finanspagten. I slutningen af denne måned vil flertallet tilsyneladende beslutte at tiltræde en traktat - uden folkeafstemning - der binder kommende folketing, når de skal vedtage finanslov.
Men hvis statsministeren tror hun kan skrive under, tager hun fejl. Eller også glemmer hun, at Danmark ikke kan tiltræde eurotraktaten på grund af den uafsluttede grundlovssag om Lissabon-traktaten. Det gjorde Folkeafstemningskomite 2010 EU-formandskabet og -medlemslandenes regeringer opmærksom på i februar i år.
Regeringen kan ikke tiltræde EU-traktaten om finanspagten.
Det politiske flertal på Christiansborg ser ud til at være ligeglad med advarslerne og modstanden imod EU's såkaldte finanspagt. Økonomer advarer mod den, en nyvalgte franske præsident er utilfreds med den, Poul Nyrup Rasmussen advarer imod den, store dele af den europæiske fagbevægelse er imod den, i den danske fagbevægelse mumles der skeptisk imod den, og millioner af protesterende sydeuropæere og franske, selv Merkels tyske folk og østeuropæere, svenskere og danskere ved godt i deres skepsis, at Traktaten om en finanspagt er begyndelsen til styring af de europæiske landes nationalbudgetter efter tyske spareprincipper. Der råbes og mumles imod Traktaten om finanspagten. Men regeringen og folketingsflertallet kører på, som om regeringen kan tiltræde traktaten. Og folketinget har vedtaget den budgetlov, Danmark forpligter sig til at overholde for at kunne tiltræde og overholde Traktaten om finanspagten. I slutningen af denne måned vil flertallet tilsyneladende beslutte at tiltræde en traktat - uden folkeafstemning - der binder kommende folketing, når de skal vedtage finanslov. Og så vil statsministeren skrive under på den kort før hendes ledelse af EU-formandskabet udløber. ”Moren har gjort sin pligt, moren kan gå!” Men hvis statsministeren tror hun kan skrive under, tager hun fejl. Eller også glemmer hun, at Danmark ikke kan tiltræde eurotraktaten på grund af den uafsluttede grundlovssag om Lissabon-traktaten. Det gjorde Folkeafstemningskomite 2010 EU-formandskabet og -medlemslandenes regeringer opmærksom på i februar i år. Den verserende forfatningssag om Fogh Rasmussen-regeringens tiltrædelse af Lissabon-traktaten uden folkeafstemning rejser nemlig tvivl om, hvorvidt tiltrædelsen var/er gyldig eller ugyldig. Og i den retssag, som Østre Landsret afsiger dom i 15. juni, skal Østre Landsret skal tage stilling sagsøgernes to påstande: - at regeringen ved stats- og udenrigsministeren, skal anerkende, at loven ”hvorved Danmark tiltræder Lissabon-traktaten af 13. december 2007, er vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet tiltrædelse er sket uden at følge den i grundlovens § 20 foreskrevne procedure”. - og ”at den skete tiltrædelse af traktaten som følge heraf ikke er gyldig”. Regeringen kræver ved sin advokat, kammeradvokaten, primært: frifindelse. Og hvis ikke regeringen frifindes så sekundært, at ”Retsvirkningerne af landsrettens dom udskydes, indtil Folketinget og regeringen har haft mulighed for at gennemføre en procedure efter grundlovens §20, stk.2”. Regeringen forsøger at tage højde for, at tiltrædelsen muligvis er sket i modstrid med grundloven. I forhold til spørgsmålet om en eventuel dansk tiltrædelse af Traktaten om finanspagten har sagsøgernes 2. påstand - at tiltrædelsen af Lissabontraktaten er ugyldig - betydning. For flere steder i Traktaten om finanspagten henvises der til artikler i EU's traktatgrundlag i Lissabon-traktaten. Det vil sige, at Traktaten om finanspagten forudsætter Lissabon-traktaten. Og hvis tiltrædelsen af Lissabon-traktaten er ugyldig, kan regeringen ikke på Danmarks vegne tiltræde Traktaten om finanspagten. Danmark kan ikke tiltræde den, medmindre tiltrædelsen af dens forudsætning, Lissabon-traktaten, er gyldig. Det vil sige, at lige så længe der på grund af grundlovssagen om Lissabon-traktaten er tvivl om, hvorvidt tiltrædelsen af Lissabon-traktaten i 2008 var/er gyldig eller ugyldig – indtil den endelige dom foreligger – kan regeringen ikke tiltræde Traktaten om finanspagten, uden at der er basis for en retssag om tiltrædelsens gyldighed. Det antydede Folkeafstemningskomite2010, der støtter retssagen om Lissabontraktaten, allerede i en pressemeddelelse 8. december 2011 til regeringen, Folketinget og Det europæiske Råd plus offentligheden i ind- og udland i anledning af EU-topmødet i december. Og igen den 7. februar har komiteen skitseret problemet over for EU-formandskabet og EU-landenes regeringer og befolkninger i en dansk-, engelsk-, fransk- og tysksproget pressemeddelelse, der gennemgår hovedindholdet i den danske retssag om Lissabon-traktaten og munder ud i følgende konklusion, at ”--- EU i indeværende halvår ledes af et medlemsland med et betvivlet og uafklaret forhold til EU’s traktatgrundlag”. Det skal tilføjes, at afgørelsen af om tiltrædelsen af Lissabon-traktaten var/er gyldig eller ugyldig ikke nødvendigvis falder den 15. juni. Måske først engang i Højesteret. Indtil da kan Traktaten om finanspagten ikke tiltrædes af forfatnings- og statsretlige grunde.
Helge Rørtoft-Madsen sagsøger og medlem af Folkeafstemningskomite2010s styrelse
